Bloddonation er en medicinsk procedure, der giver dig mulighed for at give blod til nødlidende. Mange mennesker, der har prøvet en gang, bliver derefter afhængige og gør endelig dette til en rutinemæssig aktivitet. Hvis du vil prøve det, så sørg for, at din krop er i topform og har opfyldt kravene til bloddonation. Se diverse om bloddonation nedenfor.
Hvad er bloddonation?
Citeret fra Mayo Clinic er bloddonation en frivillig procedure, der kan hjælpe med at redde andres liv. Blod fra hver donor vil blive opsamlet gennem en steril engangsnål og derefter opbevaret i en steril blodpose.
Den amerikanske sammenslutning af blodbanker siger, at når du først donerer, vil der normalt blive udtaget omkring 500 ml af dit blod. Dette er cirka 8 % af dit samlede blodvolumen.
Denne procedure kan udføres ved at donere fuldblod eller visse blodkomponenter, såsom blodplader eller plasma. Den mængde, der gives i denne særlige blodkomponent-bloddonationsprocedure, vil afhænge af din højde, vægt og blodpladetal.
Bloddonation i Indonesien er reguleret af regeringsforordning nr. 2/2011 om bloddonationstjenester reguleret af Indonesiens Røde Kors (PMI) som et socialt og humanitært mål.
Denne procedure under PMI-tilsyn er også garanteret af lov nr. 36/2009 om sundhed, at regeringen er ansvarlig for implementering af bloddonationstjenester, der er sikre, let tilgængelige og i overensstemmelse med samfundets behov.
Hvem kan donere blod?
Ikke alle har lov til at udføre denne procedure. Betingelserne, du skal opfylde, hvis du ønsker at donere blod omfatter:
- 17-65 år kan donere blod
- Bestået et helbredstjek før bloddonation
- Hav en kropsvægt på ikke mindre end 45 kg og vær sund, både fysisk og mentalt
- Dit blodtryk skal være mellem 100-170 (systolisk) og 70-100 (diastolisk)
- Blodhæmoglobinniveauet på undersøgelsestidspunktet bør være mellem 12,5 g% – 17 g%
Hvad er de sundhedsmæssige fordele ved at donere blod?
Proceduren med at donere blod er ikke kun gavnlig for andre mennesker, men også for dig som donor. Følgende er fordelene ved bloddonation for dit helbred:
- Forbedre dit hjertesundhed. Denne procedure på regelmæssig basis kan reducere viskositeten af dit blod, som er en risikofaktor for hjertesygdomme. Donation af blod kan også reducere din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.
- Reducer risikoen for kræft. Bloddonation kan også reducere risikoen for kræft, såsom leverkræft, lungekræft, tyktarmskræft og halskræft.
- Forbrænde kalorier. Ved at donere omkring 500 ml af dit blod, forbrænder du faktisk omkring 650 kalorier.
Hvad skal man gøre før denne procedure?
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, før du udfører denne procedure, nemlig:
- Tilstrækkeligt indtag af næringsstoffer og væsker din krop med fødevarer og drikkevarer rige på jern, såsom rødt kød, kylling, fisk, mejeriprodukter, nødder og frø, og spinat.
- Undgå fed mad, som f.eks fastfood eller is, som kan snyde blodprøveresultater.
- Undgå også alkoholforbrug før D-dagen for bloddonation.
- Sørg for at få nok søvn natten før du udfører denne procedure.
- Drik rigeligt med vand eller andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, før du donerer.
- Bær tøj, hvis ærmer nemt kan rulles op til over albuerne, eller tag en T-shirt på den dag, du donerer blod for at gøre det nemmere.
Hvordan er bloddonationsprocessen?
Fra start til slut vil bloddonationsprocessen tage cirka en time. Men selve processen med at tage dit eget blod tager faktisk kun omkring 8-10 minutter.
Generelt er trinene i bloddonationsprocessen:
1. Registrering
Du vil blive bedt om at fremvise et identitetskort (KTP/SIM/pas) og et donorkort (hvis du har et) og udfylde en registreringsformular vedrørende din identitet, herunder et donoridentifikationsnummer (hvis du er almindelig donor).
2. Sundhedstjek
Servicemedarbejderen vil interviewe dig om din sygehistorie og sygdom. På dette stadium vil dit blodtryk, hæmoglobinniveau, kropstemperatur og puls blive målt.
3. Donér
Bloddonation udføres i siddende eller liggende stilling og udføres af uddannet sundhedspersonale. En steril nål vil blive indsat i huden på indersiden af albuen i 8-10 minutter, mens omkring 500 ml blod og flere rør med blodprøver opsamles. Derefter vil betjenten dække injektionsområdet med en bandage.
4. Hvile
Du vil få tid til at restituere ved at nyde den mad og drikkevarer, som arrangørerne sørger for at genoplade efter at have mistet meget væskevolumen.
Et lille antal mennesker kan mærke bivirkninger ved bloddonation i form af svimmelhed eller mavesmerter. Men generelt vil du stadig have det godt og være i stand til at genoptage dine aktiviteter med det samme.
Du kan også opleve blå mærker på injektionsstedet. Meget sjældent oplever donorer tab af bevidsthed, nerveskade eller arteriel skade.
Hvad skal man gøre efter donoren?
Efter at have doneret blod, rådes du til at sidde et stykke tid, mens du drikker vand eller spiser et lille måltid. Herefter kan du rejse dig langsomt op for at sikre dig, at du ikke bliver svimmel.
Nogle ting, du skal være opmærksom på efter donation, inkluderer:
- Begræns din fysiske aktivitet i mindst 5 timer efter donor, lav ikke nogen anstrengende aktivitet den dag.
- Fjern plasteret mindst 4-5 timer efter bloddonationen er afsluttet.
- Bør ikke stå længe i direkte sollys og drik ikke varme drikke.
- Hvis du ryger, er det bedst ikke at ryge i to timer efter at have doneret blod.
- Hvis du drikker alkohol, er det bedst ikke at drikke alkohol før 24 timer efter donationen.
- Drik rigeligt med væske for at erstatte dine tabte kropsvæsker, drik mindst mere end 4 glas vand den dag, du donerer.
- Spis mad, der indeholder:
- højt jern, såsom magert rødt kød, spinat, fisk, kylling og bønner.
- Vitamin C , såsom appelsiner, kiwi og guava.
- Folsyre, såsom appelsiner, grønne grøntsager, korn og ris.
- Riboflavin (vitamin B2), såsom æg, yoghurt, grønne grøntsager og nødder.
- Vitamin B6, såsom kartofler, bananer, rødt kød, fisk, æg, spinat og bønner.
Det tager kroppen flere uger at være i stand til at erstatte de røde blodlegemer, der er tabt efter en donor. På dette tidspunkt bør du holde øje med dit fødeindtag, så der hurtigt dannes nye, sundere røde blodlegemer.
Gå straks til lægen hvis...
Hvis du føler ting som følgende, skal du straks kontakte det indonesiske Røde Kors (PMI), hvor du har doneret blod, eller din læge.
- Fortsæt med at føle kvalme eller svimmel efter at have hvilet, spist og drukket.
- Der er en klump, der opstår blødninger eller smerter på injektionsstedet, når du fjerner plasteret.
- Føler smerte eller prikken under armen, som kan stråle ud til dine fingre.
- Bliv syg med forkølelses- eller influenzasymptomer, såsom feber, hovedpine eller ondt i halsen, inden for fire dage efter denne procedure.