Ubevidst er vores liv omgivet af stråling. Startende fra miljøet, såsom fra sollys og radongas i huset, til de elektroniske varer, som vi bruger hver dag. Er alt det farligt?
Ikke al stråling er skadelig for menneskers sundhed. Med teknologisk sofistikering kan stråling også bruges til forskellige menneskelige formål, såsom til behandling af kræft eller til medicinske tests, der bruger røntgenstråler. Men alligevel skal vi passe på med strålingseksponering, for udsættelse for stærk stråling kan være sundhedsskadelig.
Hvad er stråling?
Stråling kan være velkendt for vores ører, men vi ved sjældent korrekt, hvad stråling er. Stråling er energi, der bevæger sig i form af bølger eller små partikler ved høje hastigheder. Naturligvis er stråling i sollys. I mellemtiden er menneskeskabt stråling i form af røntgenstråler, atomvåben, atomkraftværker og kræftbehandling.
Der er to typer stråling, nemlig ioniserende stråling og ikke-ioniserende stråling.
ioniserende stråling
Ioniserende stråling kan påvirke atomerne indeholdt i levende ting, så udsættelse for denne ioniserende stråling kan udgøre en sundhedsrisiko ved at beskadige væv og DNA i gener. Ved at beskadige DNA'et i kroppens celler er det sådan, at ioniserende stråling kan forårsage kræft.
Ioniserende stråling kan forårsage celledød eller abnormiteter, enten midlertidigt eller permanent. Udsættelse for store mængder stråling kan forårsage sygdom og endda død inden for timer eller dage. Tegn på strålesyge omfatter kvalme, svaghed, hårtab, solskoldning og nedsat organfunktion. Ionisk stråling kan også forårsage mutationer i dine gener, så du kan give det videre til dit barn. Denne ioniserende stråling kan findes i radioaktive grundstoffer, kosmiske partikler fra det ydre rum og røntgenmaskiner.
Ikke-ioniserende stråling
Du skal bruge og blive udsat for denne ikke-ioniserende stråling hver dag. Den elektronik, du bruger, producerer ikke-ioniserende stråling. Vi kan finde denne ikke-ioniserende stråling i mikrobølger, mobiltelefoner, tv-stationer, radioer, trådløse telefoner, inklusive jordens magnetfelt, husholdningskabler og andre elektriske apparater.
I modsætning til ioniserende stråling er ikke-ionisk stråling ikke i stand til at overføre elektroner eller ioniserende atomer eller molekyler, så det er ikke så farligt som ioniserende stråling. Denne stråling har også en meget lavere frekvens end ioniserende stråling, så den er muligvis ikke sundhedsskadelig. En anden teori siger dog, at eksponering for højfrekvent og moderat stærk ikke-ioniserende stråling også kan forårsage alvorlige problemer.
Hvordan håndterer man strålingsfarer?
Hvor alvorlig du kan blive af stråling afhænger af, hvor meget din krop absorberer stråling fra kilden. Følgende er ting, du kan kontrollere for at minimere strålingseksponering.
1. Hold afstand til strålingskilder
Jo tættere du er på strålingskilden, jo større strålingseksponering kan du modtage. På den anden side, jo længere væk du er fra strålingskilden, jo mindre stråling modtager du.
2. Reduktion af varigheden af strålingseksponering
Ligesom afstand, jo længere du udsættes for stråling, jo mere sandsynligt vil din krop absorbere strålingen. Den tid, du udsættes for stråling, bør derfor holdes på et minimum.
3. Reducer chancen for, at strålingsioner slutter sig til kroppen
Dette kan gøres ved at tage kaliumiodid (KI) umiddelbart efter udsættelse for stråling. Dette kaliumiodid kan hjælpe med at beskytte skjoldbruskkirtlen mod stråling. Hvorfor skjoldbruskkirtlen? Stråling påvirker direkte skjoldbruskkirtlen og forringer skjoldbruskkirtlens evne til at producere jod, som er et stof, der er nødvendigt for at danne sundt DNA, immunfunktion, stofskifte, hormonbalance og hjertesundhed.
Indtagelse af kaliumiodid kan således være med til at modvirke virkningerne af radioaktivt jod. Kaliumiodid kan være effektivt til at hjælpe med at reducere strålingseksponering ved at reducere ophobning og aflejring af radioaktive toksiner i skjoldbruskkirtlen. Indtagelse af kaliumiodid kan også reducere risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.
4. Brug af beskyttelse
Afskærmningen, der her refereres til, er at anvende et absorberende materiale til at dække reaktoren eller anden strålingskilde, således at strålingsemissionen til miljøet kan reduceres. Disse biologiske skjolde varierer i effektivitet, afhængigt af det materiale, der bruges til at sprede og absorbere stråling.
LÆS OGSÅ
- Hudplejetips til brystkræftpatienter, der gennemgår strålebehandling
- Effekter af brystkræftstråling på kroppen
- Solcreme eller solcreme, hvad er bedre?