Alle forældre ønsker, at deres barn vokser op sundt, både fysisk og mentalt. Det er dog ikke få forældre, der skal forholde sig til, at deres barn har autisme.autismespektrumforstyrrelse/ASD). ASD er en udviklingsforstyrrelse hos børn, der er ret almindelig i forskellige dele af verden. Kom nu, find ud af mere om denne irritation i denne anmeldelse!
Hvad er det autismespektrumforstyrrelse (ASD)?
Autisme eller -enautismespektrumforstyrrelse (ASD) er en forstyrrelse i hjerne- og nerveudvikling, der begynder i den tidlige barndom og varer gennem en persons liv.
Denne lidelse påvirker en persons evne til at kommunikere, socialisere, opføre sig og lære.
Generelt har mennesker med ASD måder at kommunikere, interagere, opføre sig og lære på, som er anderledes end de fleste andre mennesker. De ser ofte ud til at være i deres "egen verden".
Denne lidelse er kendt som "spektrum"Fordi det har en række forskellige symptomer og forskellige sværhedsgrader hos hver patient.
Det omfatter også tilstande, der tidligere er blevet betragtet separat, herunder autistisk lidelse, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse (PPD-NOS).
Tegn og symptomer på autisme
Nogle mennesker viser tegn, karakteristika eller symptomer på autisme, siden de var babyer.
Generelt er de mest synlige tegn på autistiske babyer reduceret øjenkontakt, når de bliver talt til dem, ikke reagerer, når de bliver ringet op, eller ikke bekymrer sig om mennesker omkring dem.
Der er dog også dem, der først viser symptomer på autisme, når de er 2 år.
Dette indikeres normalt ved, at barnet pludselig er aggressivt eller hyperaktivitet, eller at barnets sproglige udvikling falder.
Som for hvert barn med autismespektrumforstyrrelse viser symptomer, der varierer, enten lavere eller højere end børn på hans alder.
For eksempel kan ASD forårsage indlæringsforstyrrelser hos børn med lavere intelligensniveauer end deres jævnaldrende.
Der er dog også andre autistiske børn, som faktisk viser et intelligensniveau over det normale.
Adfærds- og kommunikationsforstyrrelser
Men næsten alle autistiske børn har svært ved at kommunikere og tilpasse sig deres sociale miljø.
For at være klar, her er karakteristikaene ved autisme hos børn og voksne generelt, ifølge CDC.
- Ikke at pege på et bestemt objekt som et tegn på interesse for noget, såsom at pege på et fly, der flyver ovenover, fordi du er interesseret i det transportmiddel.
- Kan ikke se, hvad andre peger på.
- Besvær med at forbinde, tale eller lege med andre mennesker, eller at vise ingen interesse for mennesker.
- Undgå øjenkontakt med andre eller en tendens til at være alene.
- Svært ved at forstå andres følelser eller udtrykke deres følelser.
- Foretrækker ikke at blive nusset, medmindre de vil.
- Som ikke at indse, om nogen taler til ham og har en tendens til at reagere på andre stemmer.
- Gentager ofte ord eller sætninger, mens du taler, inklusive den anden persons ord (ekkolali).
- Svært ved at udtrykke behov med ord eller fagter.
- Ikke at spille "foregive"-spil, såsom ikke at lade som om at give en dukke mad, når et barn leger med dukker.
- Udfør ofte gentagne bevægelser.
- Svært at tilpasse, når rutinerne ændrer sig.
- Har en usædvanlig reaktion på lugte, smag, udseende, fornemmelse eller lyde.
- Børn mister færdigheder, de engang havde, såsom at holde op med at sige de ord, de plejede at bruge.
Der kan være tegn og symptomer, der ikke er nævnt ovenfor. Hvis du er bekymret over et bestemt symptom, skal du straks kontakte din læge.
Grund autismespektrumforstyrrelse hos børn
Indtil nu er den nøjagtige årsag til autisme ikke kendt.
Forskere og sundhedseksperter er dog enige om, at genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle i at forårsage denne lidelse.
Forskere har fundet en række gener, der kan spille en rolle i denne lidelse.
Disse gener påvirker hjernens udvikling eller måden hjerneceller kommunikerer på, hvilket forårsager de typiske tegn hos børn med ASD.
Derudover menes miljøfaktorer at spille en rolle i at forårsage ASD, såsom at tage visse medikamenter, blive inficeret med en virus eller komplikationer under graviditeten.
Luftforurening kan også spille en rolle i at udløse denne forstyrrelse. Forskere undersøger dog stadig muligheden for, at disse faktorer kan udløse autisme.
Faktorer, der øger risikoen for ASD
Selvom årsagen er usikker, er der flere faktorer, der kan øge et barns risiko for at udvikle ASD.
Her er risikofaktorerne.
- Mandligt køn.
- Har en bror eller søster med ASD.
- At have visse genetiske lidelser, såsom tuberøs sklerose, fragilt X-syndrom, Downs syndrom, eller Retts syndrom.
- For tidligt fødte børn eller dem, der er født før 26 ugers graviditet.
- Ældre forældres alder ved graviditet.
- Babyer med lav fødselsvægt.
På den anden side viser nogle undersøgelser, at vacciner eller immuniseringer hos børn ikke vil øge risikoen autismespektrumforstyrrelse.
Sådan diagnosticeres autismespektrumforstyrrelse
Tegnene og symptomerne på autisme kan være forskellige, så læger kan nogle gange finde det svært at diagnosticere lidelsen.
Desuden er der ingen specifik test, der kan diagnosticere ASD.
Et team af læger og børnesundhedsspecialister vil dog gribe det an på følgende måde.
- Observer børns vaner, og hvordan de interagerer og kommunikerer.
- Test barnets evne til at høre, tale og lytte.
- Udfør genetisk testning for at bestemme tilstedeværelsen af genetiske lidelser, der er risikofaktorer for ASD.
Terapi og behandling af autisme
Autismespektrumforstyrrelse er en livslang tilstand. Det betyder, at autisme ikke kan helbredes.
Børn med autisme skal dog gennemgå behandling for at reducere symptomer og forbedre deres evne til at kommunikere, socialisere, opføre sig og lære.
Uden ordentlig behandling kan tilstanden fortsætte med at blive værre og hæmme et barns livskvalitet ind i voksenalderen.
Derfor har du brug for hjælp fra læger, psykiatere og pædiatriske neurologer til at planlægge passende behandling og terapi.
Her er de typer behandling og terapi til børn med autisme, som læger generelt anbefaler.
1. Adfærds- og kommunikationsterapi
Denne type terapi kan hjælpe med socialisering, sprog og adfærdsproblemer hos et barn med ASD.
I denne terapi vil terapeuten hjælpe med at reducere problematisk adfærd og lære nye færdigheder.
Anvendt adfærdsanalyseterapi el anvendt adfærdsanalyse (ABA) er en form for adfærdsterapi til børn med autisme, som ofte bruges.
Ud over ABA kan andre former for adfærds- og kommunikationsterapi også fås til dit barn, afhængigt af den enkelte syges tilstand.
For eksempel taleterapi for at forbedre kommunikationsevner eller ergoterapi for at lære hverdagsfærdigheder, såsom påklædning, spisning og badning.
2. Pædagogisk terapi
Autistiske børn, der har svært ved at modtage undervisning i skolen, skal tage pædagogisk terapi for at hjælpe med at overvinde deres problemer.
I denne terapi vil uddannede lærere give et struktureret uddannelsesprogram, så børn bliver mere modtagelige for læring.
3. Familieterapi
I familieterapi kan forældre og andre familiemedlemmer lære at lege og interagere med deres barn med ASD.
Denne metode kan lære ASD-børn at interagere, styre adfærd, kommunikere og anvende daglige færdigheder korrekt.
4. Fysioterapi
Fysioterapi er nogle gange nødvendigt for autistiske børn for at udvikle motoriske færdigheder og forbedre styrke, kropsholdning og balance.
Gennem denne terapi kan børn få en stærkere fysik og bedre kropskontrol, så de nemmere kan lege med deres venner.
5. Narkotika
Ud over terapi kan det at give medicin mod autisme også hjælpe med at kontrollere symptomer.
Læger giver normalt stoffer til børn, der er meget hyperaktive og oplever overdreven angst.
Generelt vil læger ordinere antipsykotiske og antidepressive lægemidler til børn efter deres behov.
Tips til pasning af børn med autisme
Svimmel efter at være blevet forælder?
Kom og vær med i forældrefællesskabet og find historier fra andre forældre. Du er ikke alene!
At passe og pleje et barn med ASD kræver ekstra opmærksomhed. De har virkelig brug for støtte fra mennesker omkring dem for at leve et normalt liv.
Følgende er nogle tips, som du kan anvende til at passe et barn med ASD.
- Find betroede læger og sundhedspersonale.
- Øg selverkendelsen om autisme for ikke at blive opslugt af myter om autisme, der cirkulerer.
- Foretag regelmæssige besøg hos læger og terapeuter.
- Deltag i det autistiske fællesskab for at øge viden.
- Skab en fast rutine derhjemme.
- Gør aktiviteter derhjemme nyttige og sjove.
Ved fuldt ud at forstå tilstanden for et barn med autisme, kan forældre hjælpes til at forstå, hvordan deres barn har det og anvende den rigtige behandling i forhold til deres tilstand.