Forståelse af det menneskelige fordøjelsessystems funktion og anatomi

Fødevarer behandles og distribueres i hele kroppen af ​​fordøjelsessystemet. Hvert organ, kanalen og kirtlen i det menneskelige fordøjelsessystem arbejder på at omdanne store madpartikler til meget mindre næringsstoffer.

Fordøjelsen starter ikke i maven, men i munden. Derudover er der også de såkaldte fordøjelseskirtler og forskellige fordøjelsesenzymer. Og faktisk er der tonsvis af fantastiske fakta om din fordøjelse.

Hvad er fordøjelsessystemet?

Fordøjelsessystemet, eller mave-tarmsystemet, består af fordøjelsesorganerne, som er opdelt i to hovedgrupper, nemlig de indre organer i fordøjelseskanalen og de accessoriske fordøjelsesorganer.

Fordøjelseskanalen, også kendt som mave-tarmkanalen, er røret, der strækker sig fra munden til anus. Denne kanal fungerer til at fordøje, nedbryde og absorbere næringsstoffer til fødevarer, der sendes gennem blodcirkulationen.

Organerne i fordøjelseskanalen omfatter munden, spiserøret, maven, tyndtarmen, tyktarmen, endetarmen og anus. I mellemtiden er de komplementære fordøjelsesorganer munden, galdeblæren, spytkirtlerne, leveren og bugspytkirtlen.

Det menneskelige fordøjelsessystems arbejde styres af nervesystemet, blodcirkulationen og forskellige hormoner. Derudover er processen med fordøjelse af mad også assisteret af billioner af gavnlige bakterier i tarmen kaldet flora eller mikrobiom.

Hvert organ i fordøjelsessystemet hjælper med at flytte den mad og væsker, du indtager, i en bestemt rækkefølge. Så længe det er i fordøjelseskanalen, vil al mad og væske blive nedbrudt i meget små former.

De små fordøjelsesprodukter absorberes derefter og fordeles i hele kroppen gennem kredsløbet. I mellemtiden vil madaffald, der ikke længere indeholder næringsstoffer, blive udskilt i form af afføring.

Hvorfor er det menneskelige fordøjelsessystem vigtigt?

Fordøjelsen er meget vigtig, fordi kroppen har brug for næringsstoffer fra mad og væsker fra drikkevarer for at forblive sund og fungere normalt. Næringsstoffer er også nødvendige for energidannelse, vækst og vævsreparation.

Den mad, du indtager, vil blive opdelt i to slags næringsstoffer. Der er makronæringsstoffer (makronæringsstoffer), som er nødvendige i store mængder, såvel som mikronæringsstoffer (mikronæringsstoffer), som er nødvendige i små mængder.

Makronæringsstoffer består af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Kulhydrater har hovedfunktionen som energikilde, protein som opbygger af kropsvæv, mens fedt som energireserve og beskyttelse af kroppens organer.

På den anden side er næringsstoffer, der inkluderer mikronæringsstoffer, vitaminer og mineraler. Selvom de er nødvendige i små mængder, spiller mikronæringsstoffer en stor rolle i energiproduktionen, immunsystemet, væksten, væskebalancen og meget mere.

Fordøjelsesrækkefølge hos mennesker

Følgende er de organer, der udgør det menneskelige fordøjelsessystem og deres funktioner.

1. Mund

Fordøjelsen begynder i munden, hvor mekanisk og kemisk fordøjelse finder sted. Mundens funktion er at tygge maden for at blive glattere, så den er let fordøjelig. Den indeholder hjælpeorganerne, nemlig tungen, tænderne og spytkirtlerne.

Tænderne skærer maden i små stykker. Små stykker mad bliver derefter fugtet af spyt, før tungen og andre muskler skubber maden ind i svælget og fortsætter den ind i spiserøret.

Ydersiden af ​​tungen består af papiller, som er fremspring, der fungerer til at gribe mad og genkende smag. I mellemtiden producerer spytkirtlerne, som er placeret under tungen og nær underkæben, spyt ind i munden.

Spyt spiller en vigtig rolle i at nedbryde mad, fugte den og gøre den lettere at synke. Spyt nedbryder også kulhydrater med et af de vigtigste fordøjelsesenzymer for mennesker, nemlig ptyalin/amylase-enzymet.

Bevægelsen af ​​tungen og munden skubber mad ind i bagsiden af ​​halsen. I krydset mellem svælget og spiserøret er der en ventil kaldet epiglottis, der forhindrer mad i at trænge ind i luftvejene.

2. Spiserør (esophagus)

Spiserøret (esophagus) er det rør, der forbinder munden med maven. Denne kanal er en vej for mad, der er blevet tygget fra munden til den næste fordøjelsesproces i maven.

Spiserørets muskler flytter mad ved peristaltikken. Dette er en samling af muskelsammentrækninger og afspændinger, der forårsager en bølgelignende bevægelse, så maden skubbes ind i maven.

For enden af ​​spiserøret er en lukkemuskel eller ringformet muskel. Disse muskler tillader mad at komme ind i maven og lukker den derefter for at forhindre mad og væske i at stige op i spiserøret igen.

3. Mave

Maven er et 'J'-formet organ, der er omtrent på størrelse med to knytnæver. Mavesækken er placeret mellem spiserøret og tyndtarmen i den øvre del af maven.

Maven har tre hovedfunktioner i det menneskelige fordøjelsessystem. Dens funktion er at opbevare indtaget mad og væsker, blande den mad og fordøjelsessaft, den producerer, og langsomt tømme indholdet ud i tyndtarmen.

Kun visse stoffer kan optages direkte af maven. I mellemtiden skal næringsstoffer fra fødevarer først gennemgå en nedbrydningsproces. Den muskulære væg i maven udfører denne proces ved at blande og ryste mad med syrer og enzymer.

Maden forarbejdes til små dele i en halvfast form kaldet kim. Efter fordøjelsesprocessen er afsluttet, vil kim blive frigivet lidt efter lidt gennem en ringformet muskel kaldet pylorus sphincter.

Den pyloriske lukkemuskel er placeret i krydset mellem den nedre mave og den første del af tyndtarmen kaldet tolvfingertarmen. De fleste nye fødevarer forlader maven op til fire timer efter at have spist.

4. Tyndtarm

Tyndtarmen er et lille rør 2,5 cm bredt og omkring 10 meter langt. Tyndtarmen består af tre dele, nemlig tolvfingertarmen (duodenum), jejunum (den tomme tarm) og ileum (den absorberende tarm).

Tyndtarmens indre væg er fuld af knopper og folder. Funktionen af ​​tyndtarmens folder er at maksimere fordøjelsen af ​​mad og optagelsen af ​​næringsstoffer. Når maden forlader tyndtarmen, er omkring 90 procent af næringsstofferne blevet optaget for at blive cirkuleret i blodet.

Følgende processer forekommer i tarmene i det menneskelige fordøjelsessystem.

  • Processen med at nedbryde mad i mindre former afsluttes her. Kirtler i tarmvæggen udskiller enzymer, der nedbryder stivelse og sukker.
  • Bugspytkirtlen udskiller enzymer i tyndtarmen, der hjælper med at nedbryde kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Leveren producerer galde, som opbevares i galdeblæren. Galde hjælper med at opløse fedt, så det kan optages af kroppen.
  • Tyndtarmen optager næringsstoffer fra fordøjelsesprocessen. Tyndtarmens indre væg er dækket af fremspring kaldet villi. Disse buler øger tyndtarmens overfladeareal massivt, så optagelsen af ​​næringsstoffer maksimeres.

5. Tyktarm

Tyktarmen danner et omvendt 'U' omkring tyndtarmens folder. Denne kanal starter fra den nederste højre side af kroppen og ender i den nederste venstre side. Tyktarmen er omkring 5-6 meter lang og består af tre dele, nemlig blindtarmen, tyktarmen og endetarmen.

Cecum er en sæk i begyndelsen af ​​tyktarmen. Dette område fordeler den fordøjede mad, der er blevet absorberet fra tyndtarmen til tyktarmen. Tyktarmen er det sted, hvor væsker og salte absorberes og strækker sig fra blindtarmen til endetarmen.

Tyktarmens hovedfunktion er at fjerne vand og elektrolytmineraler fra ufordøjet madaffald og derefter danne fast affald, der kan udskilles. Bakterier i tyktarmen hjælper med at nedbryde det ufordøjede materiale.

6. Endetarm og anus

Det resterende indhold af tyktarmen, der er blevet til afføring, kanaliseres derefter ind i endetarmen. Endetarmen er den sidste del af tyktarmen, der tjener som et midlertidigt reservoir for afføring, før de udskilles fra kroppen.

Når endetarmen er fuld, stimuleres de omkringliggende muskler til at udstøde afføring. Det er det, der får dig til at føle halsbrand og lyst til at gøre afføring. Afføringen vil blive udstødt gennem anus.

Anus er den sidste del af fordøjelseskanalen, som støder direkte op til det ydre miljø. Funktionen af ​​anus er ingen ringere end det sted, hvor afføring kommer ud. Musklerne kan trække sig sammen under din kontrol for at regulere udstødningen af ​​afføring.

Sådan opretholder du et sundt fordøjelsessystem

Mave-tarmsystemet skal kunne fungere ordentligt, så kroppen kan fungere normalt. Ikke kun det, et sundt fordøjelsessystem vil også hjælpe med at opretholde dit generelle helbred.

Dette er selvfølgelig alles drøm. Det er dog ubestrideligt, at de forkerte madvaner kan give problemer i fordøjelsessystemet. For at forhindre forstyrrelser i fordøjelsesprocessen kan du anvende følgende tips.

1. Spis masser af fibre

Fiber er et næringsstof, der skal opfyldes hver dag. At opfylde det daglige fiberbehov på 25 gram om dagen kan få dit fordøjelsessystem til at fungere mere smidigt.

Tilstrækkelig fiberindtagelse kan forhindre dig i fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse, divertikulose, hæmorider (hæmorider) til irritabel tyktarm. Ved at spise flere fibre kan du også bevare en sund vægt.

De bedste kilder til fiber er grøntsager, frugter, nødder og fuldkorn. Sørg for, at disse ingredienser ikke går glip af din daglige menu, både i form af hovedmåltider og snacks.

2. Indtagelse af probiotika

Probiotika er gode bakterier, der ligner naturlige bakterier i mave-tarmsystemet. Tilstedeværelsen af ​​probiotika i tarmen kan hjælpe kroppen med at bekæmpe dårlige bakterier, øge optagelsen af ​​næringsstoffer og booste immunsystemet.

Med andre ord kan indtagelse af probiotiske fødevarer forbedre din fordøjelsessundhed. Du kan få probiotika fra fermenterede fødevarer, såsom tempeh, yoghurt, oncom, kimchi og mange flere.

3. Begrænsning af fedtforbrug

Fedt er et nyttigt næringsstof, men det tager længere tid at fordøje fedt end andre næringsstoffer. Fedtrige fødevarer er som regel også hurtige til at give en mæthedsfornemmelse, så det kan få maven til at føles utilpas.

Vær derfor klog i at vælge fedtindtag og du bør begrænse dit daglige fedtforbrug. Det er okay, hvis du kan lide stegt mad, men skift dem med bagt, sauteret, kogt eller dampet mad.

4. Drik masser af vand

At drikke masser af vand kan hjælpe det menneskelige fordøjelsessystem med at udføre dets funktioner. Væsker i fordøjelsessystemet kan hjælpe med at nedbryde fedt og opløselige fibre, så kroppen lettere kan fordøje dem.

Tilstrækkelig væskeindtagelse plus fiberforbrug kan også udjævne afføring og forhindre forstoppelse. Dette skyldes, at fibre gør afføringens tekstur ret tæt, men vand kompenserer ved at gøre afføring blød.

5. Sover ikke efter at have spist

Kroppen kan fordøje maden jævnt i opretstående stilling. At ligge ned, især at sove efter at have spist, når din krop fordøjer mad, kan faktisk forårsage problemer i dit fordøjelsessystem.

Hvis du føler dig søvnig og ønsker at sove efter at have spist, skal du i det mindste vente i 2-3 timer først. Dette er den gennemsnitlige tid, det tager fordøjelsessystemet at nedbryde din mad.

6. Aktivt i bevægelse

Vidste du, at aktiviteter, der gør kroppen aktiv, faktisk hjælper på funktionen af ​​maven, tyndtarmen og tyktarmen. Dette er grunden til, at fordøjelsessystemet hos mennesker, der regelmæssigt træner, normalt er glattere end folk, der sidder oftere.

Så prøv at lave let træning som at gå eller gå løbe mindst 30 minutter om dagen. Denne vane kan ikke kun udjævne bevægelsen af ​​mad i tarmene, men også reducere risikoen for forskellige fordøjelsesproblemer.

Glem dog ikke at være opmærksom på, når du træner. Træn ikke lige efter du har spist, da det kan gøre din mave oppustet eller føles ubehagelig. Begynd i stedet at træne før du spiser eller en time før du spiser.

7. Håndter stress godt

Stresshormoner påvirker i høj grad kroppens funktioner, og mave-tarmsystemet er ingen undtagelse. Du kan muligvis ikke helt undgå stress, men du kan finde måder at håndtere stress på, så dens virkninger kan kontrolleres.

Prøv at lave forskellige aktiviteter, der får dig til at føle dig glad. Når stress rammer, så tag dig selv en pause fra stressfaktorerne omkring dig. Anvend vejrtræknings- eller afspændingsteknikker for at fjerne dårlige følelser, der opstår.

Det menneskelige fordøjelsessystem består af forskellige organer i fordøjelseskanalen og hjælpeorganer. Hver komponent arbejder med hinanden for at nedbryde mad og nedbryde den til næringsstoffer, før den cirkuleres af blodet.

Ligesom andre kropssystemer er dit fordøjelsessystem ikke immunt mod forstyrrelser. Gør derfor altid vaner, der er gavnlige for din fordøjelse, og spis flere fødevarer, der hjælper med at bevare sundheden.