I livet vil alle støde på forskellige problemer. Startende fra ret trivielle problemer som at håndtere trafikpropper til store problemer som at opleve svigt, skilsmisse eller at miste en elsket en. De vanskeligheder, du står over for, kan overvælde dit sind eller føle dig truet.
Ligesom din krop reagerer for at beskytte sig selv, når du er i fare, har din sjæl også et særligt system til at forsvare sig i forhold til en farlig situation. Ubevidst vil du straks bygge selvforsvarsmekanismer, så dit liv ikke forstyrres af ydre trusler eller farer.
Alle har deres egen måde at beskytte sig selv på. Der er dem, der lufter deres følelser på de mennesker, der er tættest på dem, men der er også dem, der faktisk holder sig beskæftiget med arbejde, så de kan glemme deres bekymringer. Hvilken metode bruger du så, når du er stresset eller har problemer? Kom nu, find ud af svaret nedenfor.
Selvforsvarsmekanismer fra et psykologisk synspunkt
Selvforsvarsmekanismen blev først udviklet af en far og søn fra Østrig, hvis navne er ret velduftende inden for psykologiens område. Disse to personer er Sigmund Freud og Anna Freud. Ifølge denne far og søn, når du står over for en vanskelig eller ubehagelig situation, har dit sind brug for en bestemt måde at undslippe de følelser, der opstår. Dette sker, fordi mennesker instinktivt altid undgår negative følelser som tristhed, vrede, skuffelse, skam og frygt. Derudover er du også forpligtet til ikke at lufte negative følelser i samfundet og det sociale miljø.
Det er på dette tidspunkt, at dit sind vil danne en selvforsvarsmekanisme. Selvforsvarsmekanismer fungerer til at fjerne ubehagelige følelser eller få ubehagelige begivenheder og oplevelser til at føles bedre. Dit sind vil automatisk aktivere denne selvforsvarstilstand, som er uden for din bevidsthed og kontrol.
Disse følelser forsvinder dog ikke helt fra dit sind. Du kan kun undertrykke eller tilsidesætte det. Derfor er selvforsvarsmekanismen ikke en måde at løse problemer på, men blot sjælens naturlige reaktion på problemer.
Forskellige typer psykologiske reaktioner til selvforsvar
Siden selvforsvarsmekanismen blev udviklet af Sigmund Freud og hans datter, har mange andre eksperter bidraget med teorier til at supplere de forskellige typer af selvforsvar. Her er syv af de mest udbredte og undersøgte selvforsvarsmekanismer.
1. Nægtelse ( afslag )
Den person, der er i benægtelse, ved, at det, han gør, er forkert eller skadeligt, men han bruger forskellige undskyldninger for at gøre det acceptabelt. For eksempel problemet med rygeafhængighed. I stedet for at indrømme og ændre vanen, benægtede han faktisk problemet ved at tænke: "Åh, jeg ryger kun, når jeg er meget stresset."
2. Undertrykkelse
Når en person føler, at en bestemt situation eller konflikt er uden for hans kontrol, vælger han at glemme det eller slet ikke indrømme det. Et eksempel på undertrykkelse er, når du mister nogen meget tæt på dig. I stedet for at acceptere virkeligheden og føle sig ensom, antager du, at personen stadig er i live. Et andet eksempel er en mor, der er gravid uden for ægteskab. Hun valgte at opgive sit barn for at en anden skulle adoptere og ville ikke indrømme, at hun havde født og fået børn.
3. Regression
Denne mekanisme er karakteriseret ved tilbagetrækningen af en persons psykologiske tilstand tilbage til hans barndomsdage. Når du føler dig nervøs, fordi du er bange for at blive irettesat af din chef, kan du endda græde som et barn. Eller hvis du er ude af kærlighed, vil du slet ikke forlade dit værelse for at gå på college eller arbejde. Du vil bare krølle sammen hele dagen i sengen og kramme din yndlingsdukke.
4. Projektion
For at forsvare dig selv mod følelser, tanker eller følelser, som du har svært ved at acceptere, projicerer du disse følelser over på andre mennesker. Du kan for eksempel ikke lide din kollega, selvom du skal arbejde sammen med ham hver dag. Så du føler faktisk, at det er din partner, der ikke kan lide dig, ikke omvendt. Som et andet eksempel er du ikke helt sikker på din kæreste, men du er bange for at forlade ham. For det projicerer du denne tvivl på din bedste ven ved at beskylde ham for ikke at støtte dit forhold til din kæreste.
5. Rationalisering
At forsøge at rationalisere en tanke, ord eller handling, som du ved er forkert, er en form for selvforsvarsmekanisme. Som illustration kommer du altid for sent på kontoret og bliver til sidst irettesat af din chef. For at undgå skyld eller skam ræsonnerer du, at dit hjem er langt fra kontoret og altid sidder fast i trafikken. Faktisk kan du faktisk gå tidligere end normalt for ikke at komme for sent, men du vågner altid sent.
6. Sublimering
Sublimering opstår, når du lufter negative følelser på positive ting. For eksempel har du lige haft en stor kamp med din partner. For at slippe vrede og vrede opsøger du nyttige aktiviteter såsom at slå græsplænen. Selvom indtrykket er positivt, er du faktisk bare tørstig efter at udtrykke følelser af at ville ødelægge eller ødelægge noget. Denne type selvforsvarsmekanisme er ret almindelig i samfundet.
7. Omdirigering ( forskydning )
I modsætning til sublimering, hvor du leder efter et afløb for positive følelser, får afledning dig faktisk til at lede efter objekter, der kan blive mål for dine negative følelser. For eksempel når du ikke når arbejdsmålene. Du vil også komme hjem med skuffelsen og blive voldelig ved at smække med døre, råbe ad familiemedlemmer eller køre hensynsløst. Denne form for selvforsvarsmekanisme er også almindeligt oplevet af mennesker.
LÆS OGSÅ:
- Brug af hypnoterapi til at helbrede psykologiske traumer
- "Ups.. Skred!" Forstå hjernens arbejde bag slipsene
- Pas på, stress på grund af arbejde kan forkorte livet