Har du nogensinde spekuleret på, hvad din IQ-score er? At vide sig sikker på din IQ-testscore er selvfølgelig ikke bare at tage en gratis test på internettet. Den slags tests giver dig ikke et rigtigt billede af dine sande evner. Du skal registrere dig for at tage en officiel IQ-test leveret af en officiel psykologisk institution/organisation.
Før du beslutter dig for at arbejde med at udfylde svararket, er der et par ting, du skal vide om IQ-testen.
Interessante fakta om IQ-tests, du har brug for at vide
1. IQ-test er ikke for at bevise, at du er smart eller ej
IQ-testen er et nøjagtigt og pålideligt mål for en persons akademiske præstationer.
Resultatet er et tal opnået efter at have målt, hvor langt dine intellektuelle evner og kognitive færdigheder er på tværs af fire intelligensområder: verbal forståelse, perceptuel ræsonnement (visuel-rumlig og auditiv), arbejdshukommelse (herunder korttidshukommelse) og hastigheden for behandling af information eller spørgsmål.
Du har helt sikkert hundredvis af mentale evner bortset fra de fire ovenstående områder, men disse fire ting kan måles præcist og er kendt for at være tæt forbundet med andre evner.
Jo højere du scorer i en af de målte evner, jo bedre er kvaliteten af din præstation i andre aspekter af mentale færdigheder, som ikke kan måles.
En god IQ-test bør også give deltagerne mulighed for at lære ny information.
2. IQ-score afspejler ikke, hvem du virkelig er
Der er mennesker, der har en høj IQ, såsom Einstein (190), Stephen Hawking (160), til Christopher Hirata og Terence Tao, som har en IQ-score på 225. En høj IQ-score er dog ikke en garanti for, at nogen bliver klogere, gladere, sundere og velstående.
Omvendt. En lav IQ-score betyder ikke, at personen er intellektuelt retarderet, mentalt svækket eller ikke vil have succes i livet økonomisk. Der er også individer, som i teorien tilhører gruppen af intelligente mennesker, men som har "normal" intelligens.
Det skal bemærkes, at næsten alle daglige opgaver kun kræver hjernekraft med en IQ-score på 50 eller lidt højere. Selvom værdien af 50 i teorien indikerer, at individet er klassificeret som en person med særlige behov (akademisk), kan selv evnen til at køre bil i virkeligheden opnås af personer, der har en IQ-score mellem 50-75.
I gennemsnit kan personer med "lav IQ: bevist at have succes i næsten 71% af erhvervene, få afkom med normal IQ eller højere og generelt leve et vellykket liv.
På den anden side er der også meget intelligente individer, som ikke er i stand til at udføre simple opgaver, som kan have en positiv indvirkning på andre.
3. Jo højere IQ-score, jo højere er risikoen for psykiske lidelser
Har du nogensinde set en film Et smukt sind med Russell Crowe i hovedrollen? Denne film er en biografi, der fortæller livet for John Nash, en berømt matematiker og nobelprismodtager i økonomi, der lider af skizofreni.
David Foster Wallace, den verdenskendte forfatter, kæmpede også med depression i mere end 20 år, før han begik selvmord i 2008. Sammenhængen mellem høje IQ-score og risikoen for psykisk sygdom omfatter også navne som Abraham Lincoln, Isaac Newton og Ernest Hemingway.
Ingen ved med sikkerhed, hvad der forårsager den øgede risiko for psykiske lidelser hos personer med høj IQ. Imidlertid fandt en undersøgelse NCS-1-genet, som er ansvarlig for at kode for calciumbindende proteiner i kroppen. Dette gen er også ansvarlig for at opretholde aktiviteten og styrken af forbindelser mellem nerver i hjernen.
Undersøgelsen viste, at en stigning i antallet af NCS-1-receptorer har været forbundet med en risiko for skizofreni og bipolar lidelse. Dette fund kan betyde, at jo stærkere forbindelserne er mellem nerverne i hjernen, jo klogere er personen, som også har større chance for at udvikle psykisk sygdom.
En anden undersøgelse fra 2005 viste, at personer, der klarede sig bedst på matematikprøver, også var mere tilbøjelige til at have bipolar lidelse.
4. IQ-testresultater kan gå op og ned
IQ-testresultater vil meget sandsynligt ændre sig fra første gang, du tog testen som barn. Årsagen er, at en persons intelligens ikke kun er påvirket af akademisk historie i skolen, men også af livserfaring og hvordan man socialiserer i samfundet.
Stigningen og faldet i IQ-score er også blevet forbundet med ændringer i hjernen med alderen. Dette fremgår af forskning taget fra siden Psychology Today. Denne undersøgelse gennemførte et forsøg med børn i alderen 7 år, disse børn har en høj IQ (mere end 120). På tidspunktet for testen havde børnene en tendens til at have mindre tykkelse i den kortikale hjerne.
Efter at testene blev udført, viste det sig også, at de kortikale hjerner hos børn med høj IQ blev tykkere hurtigt. Deres kortikale tykkelse overstiger et 12-årigt barns, men falder gradvist til sin oprindelige tykkelse
I sidste ende konkluderede forskerne også, at menneskelig intelligens ikke kun kan måles ved høje IQ-testresultater. Det skal dog også ses ud fra den kortikale tykkelse opnået fra en persons rigere livserfaring.
Så kan IQ ifølge Richard Nisbett, en psykologi-lektor ved University of Michigan, ændre sig når som helst. I det moderne samfund øges hjernens formåen også, så det er meget muligt, at IQ-scoren stiger med 3 point hvert 10. år.