Lægemidler mod eksem aka atopisk dermatitis findes i forskellige former, hvoraf en er salve. Eksemsalver er også opdelt i håndkøbs- og receptpligtig medicin. I betragtning af de mange typer salver, der findes, er det måske ikke få eksemramte, der stadig er i tvivl om, hvilken type salve der er bedst for dem.
Så hvad er de typer af salver, der er effektive til at håndtere eksem, og hvad er de bedste måder at bruge dem på, så medicinen virker optimalt?
Et bredt udvalg af salver til behandling af eksem
Udtrykkene eksem, tør eksem og atopisk dermatitis henviser til den samme sygdom, nemlig betændelse i huden karakteriseret ved kløende, tør og rød hud. Indtil nu vides det ikke, hvad der præcist forårsager eksem.
Medicin, herunder salver, kan som udgangspunkt ikke helbrede eksem. Brugen af medicin er dog fortsat en vital del af, hvordan man behandler eksem på lang sigt med følgende mål.
- Forhindrer symptomer i at blive værre eller nemme at gentage sig i fremtiden.
- Lindre smerter og kløe.
- Reduktion af følelsesmæssig stress, der kan udløse tilbagefald.
- Forhindrer infektion i huden, der er ramt af eksem.
- Stopper hudens fortykkelse.
Hver type salve til atopisk dermatitis har et forskelligt indhold med sin egen måde at arbejde på. Følgende tøreksempræparater i form af salver anvendes oftest.
1. Kortikosteroider
Kortikosteroidsalve er en af de hyppigst ordinerede eksemmedicin af læger. Også kendt som steroider, lindrer disse lægemidler betændelse i huden forårsaget af eksem, så symptomerne aftager, og huden kan komme sig.
Typen og doseringen af steroidsalve vil afhænge af sværhedsgraden af dine symptomer. Hvis din tilstand ikke forbedres, kan din læge ordinere en steroidsalve af en stærkere type eller en højere dosis.
Kortikosteroidsalver og -cremer er ret sikre at bruge for børn og voksne, så længe de følger lægens råd. Gravide eller ammende kvinder har også lov til at bruge dette lægemiddel, med en note kun i lave doser.
Selvom dette tørre eksemlægemiddel er ret effektivt, er steroidsalver ikke beregnet til langvarig behandling. Ved at lancere en undersøgelse i Indian Dermatology Online Journal har overdreven brug af steroider alvorlige bivirkninger på huden.
De mest almindelige bivirkninger af kortikosteroidlægemidler er udtynding af tekstur og misfarvning af områder af huden, som ofte påføres lægemidlet. Derudover kan fint hår også vokse mere og mere i det område.
2. NSAID anti-inflammatorisk salve
En antiinflammatorisk NSAID-salve som f.eks. crisaborol påført to gange dagligt kan behandle mild til moderat eksem. Crisaborole reducerer inflammation, der opstår ved at hæmme et enzym kaldet PDE-4.
Når PDE-4-enzymet blokeres, reducerer kroppen produktionen af cytokiner. Cytokiner er specielle proteiner, der er nødvendige for at udløse betændelse. Jo færre cytokiner i blodet, jo mindre betændelse, der giver eksemsymptomer.
Dette lægemiddel har vist sig at være effektivt til at reducere betændelse og hjælpe huden med at komme sig som før. Kliniske forsøg har også vist, at crisaborol tolereres bedre end kortikosteroider, hvilket gør det sikrere til langtidsbrug.
Alligevel skal du stadig tale med din læge, hvis du ønsker at bruge dette lægemiddel til børn under 2 år. Årsagen er, at der er mulige bivirkninger i form af smerter eller en stikkende fornemmelse i det område af huden, der er smurt ind med salven.
3. calcineurinhæmmere
Andre aktuelle lægemidler, der er pålidelige nok til at behandle tør eksem, er salver calcineurinhæmmer. Dette lægemiddel virker ved at hæmme funktionen af calcineurin, som er en type protein, der aktiverer T-celler i immunsystemet til at udløse betændelse.
Der er to typer calcineurinhæmmer, nemlig tacrolimus og pimecrolimus. Tacrolimus er beregnet til børn i alderen 2-15 år og voksne med moderate til svære symptomer, mens pimecrolimus bruges til let til moderat eksem.
Denne salve kan påføres enhver del af huden, inklusive områder med tyndere hud såsom ansigt, øjenlåg og kønsorganer. Du kan bruge det som et alternativ til steroider, med en mildere bivirkning af brændende fornemmelse.
4. Fugtighedscreme
Et af de typiske symptomer på eksem er tør hud. Fugtighedscreme er egentlig ikke en kur mod tør eksem, men salver, der indeholder fugtighedscreme, vil beskytte huden mod yderligere skader.
Du kan bruge en fugtighedscreme mindst 2-3 gange om dagen for at fugte og beskytte huden mod risikoen for revner. Det er bedst at påføre fugtighedscreme, når din hud stadig er fugtig efter brusebad.
Vælg en fugtighedscreme til tør hud, der har et højt olieindhold, men som ikke indeholder alkohol, parfume, farvestoffer eller andre kemikalier. Fugtighedscreme indeholdende blødgørende midler eller salver som f.eks vaseline kan du også bruge.
Du bør dog først diskutere med din læge for at finde den type fugtighedscreme, der passer til din hudtilstand. Dette er især vigtigt, hvis du er følsom over for visse kemikalier, der kan udløse kontakteksem.
Tips til brug af salve mod eksem
Følgende er tips til at bruge salver til tør eksem, så disse stoffer virker mere optimalt på huden.
- Følg altid de brugsanvisninger, der anbefales af lægen, såvel som dem, der er anført på lægemiddelemballagens etiket.
- Påfør ikke steroidsalve for meget. Brug kun på problem hudområder.
- Påfør ikke stærke steroidsalver på tynd hud såsom øjenlåg, hudfolder eller børns hud, undtagen efter råd fra en læge.
- Brug først medicin, derefter fugtighedscreme.
- Brug fugtighedscreme på dine hænder efter hvert brusebad, så din hud ikke tørrer ud.
- Påfør fugtighedscreme på dine håndflader og gnid den ind først. Derefter skal du blot påføre huden i en nedadgående retning.
- I modsætning til steroidsalver anbefales det at bruge fugtighedscreme i store mængder for at beskytte huden.
- Brug ikke en fugtighedscreme, hvis eksemet blærer eller siver væske.
Salver var en af de første lægemidler, læger anbefalede til behandling af eksem. Det er nemt at bruge det, men sørg for altid at følge lægens råd, så medicinen virker godt, og huden ikke oplever alvorlige bivirkninger.